Letland er et forholdsvis lille land, så du kan hurtigt få en masse oplevelser med hjem i baggagen, hvis turen går hertil. 

Hoppa tilbyder transport fra Riga Lufthavn, og ind til den bedårende hovedstad, Riga. Byen er kendt for sin smukke arkitektur, og det historiske centrum blev i 1997 indskrevet på UNESCOs Verdensarvsliste på grund af dens betagende bygninger opført i Art Nouveau-stilen. Hele byen spænder dog vidt og bredt med hensyn til historiske stilarter. Tag for eksempel Riga Domkirke, som blev opført i middelalderen, men som efterfølgende har fået tilført både romanske, gotiske, renæssance, barok OG klassiske træk. Fascinationen med arkitektur fortsætter på det Letlandske Etnografiske Frilandsmuseum, en samling af bygninger og objekter fra hele landet, der strækker sig fra det 16. – 19. århundrede. 

I Riga er der massevis af gode restauranter og spændende shopping-muligheder. Kulturmæssigt kan du også sagtens få stillet lysten. Sjovt nok har Letland sin helt egen version af en frihedsgudinde, i form af en kvinde som rækker tre stjerner mod himlen; en stjerne til at symbolisere hver af de tre historiske regioner i Letland, og helt sikkert et besøg værd. Der er også en god håndfuld museer og gallerier at vælge imellem. 

Er du lidt af en vandhund, så er ferieresorten Jurmala også et besøg værd. Dette er en kystby som indleder en række små landsbyer som tilsammen udgør en herlig sommerferiedestination. Turaida Borg i landets største nationalpark Gauja er også en mulighed for den historie-interesserede. Med tilhørende museum og skulpturpark kan du hurtig få et par spændende timer til at gå her. 

Liste
Globale hoppa-destinationer